En tidssvarende behandling med akupunktur bør derfor baseres på en sundhedsfaglig undersøgelse, samt moderne viden om sygdomme, symptomer og smerter. Dette forudsætter at dit valg af akupunktør har en sundhedsfaglig baggrund samt har gennemgået en anerkendt uddannelse indenfor akupunktur.
Dette garanterer vi dig ved Klærke Fysioterapi. Klinikkens ejer, Pernille Klærke har gennemgået en dansk og internationalt anerkendt uddannelse indenfor akupunktur og har herigennem tilegnet sig højt specialiserede viden i anvendelse af akupunktur, smertelindring og smertehåndtering.
Hvilke tilstande kan behandles med akupunktur?
Akupunktur anvendes primært til at behandle veldefinerede smertetilstande i muskler og led samt migræne og spændingshovedpine. (link til side om hovedpine). Fx slidgigt og smerter i ryggen, slidgigt i nakken, slidgigt i knæ eller hofter. Det kan også anvendes til motionisten eller sportsudøveren som har fået en fibersprængning eller har en tennis- eller golfalbue.
Akupunktur er også anerkendt som behandlingsmiddel mod kvalme fx graviditet og kvalme, kræft og kvalme, køresyge / søsyge og kvalme.
Desuden kan akupunktur anvendes til personer som har behov for at skabe mere ro og velbehag i egen krop. Fx personer med stress, personer med hjernerystelse, søvnbesvær eller personer med en aktiv leddegigt, Rheumatoid artrit, mb Bectherew osv.
Om akupunktur er en relevant behandling for dig, vil din fysioterapeut eller læge kunne vurdere. Hvis du er i tvivl er du velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale.
Hvordan foregår behandlingen med akupunktur?
Akupunkturpunkter eller trykfølsomme punkter, som er relateret til de symptomgivende områder, behandles med tynde nåle. Nålene stikkes enten nogle få millimeter ind i huden, eller op til nogle centimeter ind i musklerne. Behandlingen bør ikke gøre ondt. Den føles normalt som en let ømhed, trykkende eller sovende fornemmelse. Man anvender som regel 6-12 nåle, og behandlingen varer ca. 10-25 minutter. Efter 2-3 uger, svarende til 6 behandlinger, vil de positive effekter vise sig; symptomerne lindres, bevægelighed og nattesøvn bedres, og man har færre smerter.