Stil dig selv derfor følgende spørgsmål:
- Hvad vil jeg gøre / hvad er mit mål?
- Hvordan vil jeg gøre det?
- Hvornår vil jeg gøre det?
- Hvor ofte vil jeg gøre det?
- Hvordan ved jeg at jeg er på rette vej?
Det, som nu bliver afgørende for den næste fase – handling, er om du har været realistisk i planlægningen samt om du har gjort det overskueligt og målbart for dig selv. Det er så nemt at beslutte sig for, at lave forandringer i sit liv, men om det lykkedes dig, handler i stor grad om, hvordan du griber tingene an samt i hvor høj grad du tror på dig selv.
Din selvtillid skal være helt i top ift. om du tror på, at du vil kunne lykkedes med dette projekt du har sat dig for. Hvis ikke du tror på at det vil lykkedes dig at opnå dit mål, er det næsten 100 % sikkert at du ikke opnår det. Men tab ikke modet, for det handler ikke om hvorvidt du er god nok eller ej. Måske er dit mål, en af den slags mål som kræver lang tid og fast, benhårdt arbejde før du opnår det. Så vil vejen eller processen frem til dit mål opleves meget lang. I den situation er det en rigtig god ide at tale om del-mål. Dvs. små mål eller pejlemærker som fortæller dig at du er på rette vej. På den måde vil du hurtigere opleve succes ved din indsats og din tro på dig selv og den indsats du lægger i din ændring, vil vokse betydeligt.