Massage
Har du ømme muskler efter hård træning? Er du anspændt i kroppen og sindet eller ønsker du blot lidt velvære /wellness. Så kan massage hos Klærke Fysioterapi være lige det du har behov for.
Ved massage vil blodcirkulationen i det område hvor massagen gives, øges. Dette får dine muskler til at blive mere afslappede og derved lindre dine smerter. Desuden kan massagen forbedre restitutionen i musklerne efter hård træning eller tungt fysisk arbejde.
Massage kan være et vigtigt middel til at opnå smertelindring – både for den akut opstået smerte men også den langvarige kroniske smerte. Smertelindringen ved massage skyldes bl.a. den stimulering som den specifikke berøring af terapeutens hænder på din hud skaber i nervesystemet.
Ved berøringen, bestemte behandlingsteknikker og tempo vil forskellige smertelindrende og stress-dæmpende hormoner blive udskilt i din hjerne og dit nervesystem. Nogen af de vigtigste hormoner i denne proces hedder Oxytocin, Kortisol, serotonin og dopamin.
Oxytocin, også bedre kendt som ”krammehormonet” eller ”kærlighedshormonet”. Grunden til dette navn skyldes at oxytocin primært udskilles ved behagelig eller kærlig berøring, hud mod hud. Hormonet har igennem de sidste par år fået en øget fokus i behandlingen af depression, angst og stress. Dette skyldes de positive effekter som Oxytocin har på vores krop og sind. Det får os bl.a. til at spænde af og blive rolige og afslappede, det sænker stresshormon-niveauet og får blodtrykket til at falde.
Massage påvirker især udskillelsen af oxytocin.
Kortisol kaldes også et ”stresshormon”. Kortisol er et naturligt hormon i vores krop som vi som mennesker har behov for, for at vores krop fungerer. Men kortisol er problematisk når det findes i for store mængder over længere tid, og det er netop det som sker når man er ramt af stress. Kortisol gør det bl.a. svært at sove og at slappe af, det giver uro i kroppen og på sigt nedsættes immunforsvaret og en række sygdomme og skader på kroppen kan derved lettere opstå. Under og sandsynligvis også en tid efter massage mindsker kroppen sin produktion af kortisol betydeligt.
Serotonin og dopamin hører til blandt de hormoner der kendes som ”lykkehormoner”. De øger vores glæde og lystfølelse og hæmmer eller dæmper angst, irritabilitet, smerte mm. Disse hormoner frigives også ved massage.
Fordelene ved massage er derfor mangfoldige og vi garanterer dig at du vil få det bedst mulige behandlingsforløb hos Klærke Fysioterapi.