Årsag til smerter i skulderen
Et hyppigt problem hos mange danskere, uanset alder, er smerter i skulderen. Der ses desværre en øget hyppighed af skuldersmerter med alderen. 1 ud af 4 ældre personer oplever næsten konstante smerter i én eller begge skuldre.
Èn af årsagerne til at så mange oplever skulder smerter skyldes skulderens kompleksitet. Det er nævnt om mange led, at de er komplekse – men det er virkelig sandheden omkring skulderleddet. Skulderleddet er en del af skulderbæltet, også kaldt shoulder girdle. Skulderbæltet består af tre led og én artikulation – skulder, kraveben og skulderblad. Disse tre knogler er forbundet på forskellig vis, men alt sammen med det formål at du kan bevæge din skulder og arm.
Skulderleddet er omgivet af en ledkapsel, ledbånd og mange sener. Disse udgør sammen med muskler den stabiliserende del af skulderen, som er vigtig både som støtte for leddet og for normal funktion og bevægelighed. I modsætning til mange andre led udgør selve knoglerne ingen stabilitet. Bevægelser kan derfor foregå i alle retninger og denne store bevægelighed samt dårlige stabilitet gør skulderen særlig udsat for smerter og skader i det daglige og under sportsudøvelse.
Idet skulderen er meget afhængig af velfungerende og stærke muskler, sener og ledbånd, er skulderen også forsynet med en masse slimsække, også kaldet bursa. De sikrer, at senerne glider smidigt i forhold til det omkringliggende væv.